Pecorino Romano er en fast ingrediens i det italienske køkken og elsket af alle, som har prøvet den. Osten fremstilles udelukkende på baggrund af en særlig fårerace, som græsser på de naturlige frodige sletter i den italienske region, Lazio, hvor det naturlige foder giver mælken dens særlige fylde og aroma.
Pecorino Romano stammer oprindeligt fra den italienske hovedstad, Rom, og har markante toner af milde krydderier og brunet smør. Den karakterfulde hårde ost har en smuldrende konsistens og en markant smag, som bliver stærkere med tiden.
Pecorino Romano er rig på både historie og smag og har en karakteristisk alsidighed.
Pecorino Romano fremstilles i store træk, som da den først så dagens lys, og stort set uden brug af moderne produktionsmetoder.
Hurtig transport af mælken fra de lokale græsmarker til mejeriet garanterer, at mælken er frisk, når de naturlige bakterier og osteløben tilsættes, så mælken kan udvikle sig til ostemasse. Ostemassen adskilles derefter og hældes i forme, hvor den saltes i hånden. Efter en grundig skylning og endnu et lag salt er osten klar til lagring. Osten lægges på træhylder, hvor den udvikler sin ikoniske skarpe og intense smag. Efter cirka otte måneder kontrollerer mejeristerne ostens farve, smag og konsistens for at sikre, at den er klar til at bære titlen Pecorino Romano.
Pecorino Romano fremstilles efter traditionelle metoder uden tilsætning af kunstige fyldstoffer, tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler. De fleste variantesr er glutenfri og upasteuriserede, men er tilsat animalsk osteløbe, så de er uegnede til vegetarer. For en sikkerheds skyld bør man altid dobbelttjekke mærkaten.
Hårde italienske oste har en karakteristisk granulær konsistens og en lang skarp eftersmag. Der findes mange oste med de samme kvaliteter.
Parmesan, eller Parmigiano Reggiano, minder, med sine krydrede toner af ristede nødder og karamelliseret smør, meget om Pecorino Romano. Osten har en afbalanceret og dristig tekstur og smag og omtales ofte som ostenes konge.
Grana Padano har et lavere fedtindhold og er mildere i smagen, hvis de pikante toner i Pecorino Romano bliver for overdøvende. Osten byder på lignende smage, men i mindre målestok.