
Syltede hyben med hasselnødder
1 portion
Prøv denne lækre opskrift – vores syltede hyben med hasselnødder giver et gevaldigt pift til enhver slags ost. Ren vanilje trækker alle de pikante og intense smagsnuancer frem i de smukke orangerøde hyben. En håndfuld hasselnødder giver et afdæmpet modspil til den syltede frugt.
Ingredienser
- 150 ml eddike
- 150 ml vand
- 300 g rørsukker
- 1 vaniljestang
- 250 g hyben (renset for kerner)
- 150 g hasselnødder
Tilberedelse
Tilberedning1. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud.
2. Bland kornene med sukker, vand og eddike i en gryde.
3. Kog blandingen i nogle minutter. Tilsæt derefter hybenerne.
4. Lad dem simre i ca. 20 minutter. Tilsæt hasselnødderne, når der er 5 min. tilbage.
5. Hæld blandingen i rene, skoldede glas. Sæt låg på.
6. Opbevares på et køligt og mørkt sted.