
Røræg
Et must på ethvert brunchbord – vores røræg er den ultimative udgave af den tidløse ret. Røræggen, som er rundet af med rigelige mængder fløde, har en blød konsistens, der gør, at den nærmest smelter på tungen. Det er ikke nødvendigt at tilsætte stærke krydderier, men lidt hakket purløg gør underværker.
Ingredienser
- 8 æg
- 1¼ dl piskefløde 38%
- ½ tsk fint salt
- friskkværnet Peber
- 10 g smør
- finthakket purløg
- friskkværnet Peber
Tilberedelse
Tilberedning1. Pisk æggene sammen med fløde, salt og peber.
2. Smelt smørret i en pande ved kraftig varme.
3. Hæld æggeblandingen på panden, og tilbered røræggen ved jævn varme i ca. 3 min. under konstant omrøring, indtil den har samlet sig, og væden er fordampet.
4. Tag panden af varmen, og drys med hakket purløg.
5. Server straks.

Tips og tricks
Du kan erstatte piskefløden med kaffefløde eller madlavningsfløde. Server røræggen med fx rugbrød, tomater, brunchpølser, bacon, eller hvad du ellers har lyst til.