
Græskarboller
En skøn efterårssnack – vores græskarboller er en lille hyldest til høsttiden. Græskarbollerne ligner gule nedfaldne blade, så du kan næsten smage efteråret, før du sætter tænderne i de søde og lækre brød. Server dem varme med saltet smør eller flødeost.
Ingredienser
- 200 g skrællet hokkaido græskar
- 50 g smør
- 2 dl mælk
- 25 g gær
- 100 g kvark 0,3%
- 3 spsk sukker
- 2 tsk fint salt
- 600 g hvedemel
- sammenpisket æg
- 1 håndfuld pekannødder
Tilberedelse
Tilberedning1. Kom græskarternene i en gryde med kogende vand, og kog dem i ca. 10 min., eller indtil de er møre.
2. Hæld vandet fra, og blend dem i ca. 30 sek. med en stavblender eller i en foodprocessor til en tyk græskarpuré.
3. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mælken.
4. Hæld blandingen i en skål, og rør gæren ud heri.
5. Tilsæt græskarpuré og de øvrige ingredienser (hold lidt af melet tilbage).
6. Ælt dejen godt sammen, eller kør den i ca. 5 min. på en røremaskine.
7. Dæk skålen med fx et grydelåg, og stil dejen til hævning på et lunt sted i ca. en time.
8. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Tilsæt resten af melet, hvis det er nødvendigt.
9. Del dejen i 16 stykker, og tril dem til boller. Tryk bollerne let flade, og skær 6 snit i dem.
10. Sæt bollerne på 2 bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. 45 min.