
Frisk blomkålssalat med lime og blåbær
En sjov og velduftende salat – vores friske blomkålssalat med lime og blåbær vil helt sikkert få smilet frem omkring middagsbordet. Sprødheden fra blomkålen og græskarkernerne, de søde blåbær, den krydrede koriander og den friske limedressing passer godt til både fisk og kødretter – blot du bruger de rigtige krydderier.
Ingredienser
- 1 dl økologisk piskefløde 38%
- 4 tsk friskpresset limesaft
- ½ tsk groft salt
- ¼ tsk friskkværnet Peber
- 40 g græskarkerner
- 300 g blomkål
- 100 g friske blåbær
- 1 tsk fintrevet limeskal
- 1 spsk korianderblade
Tilberedelse
Tilberedning1. Bland fløde, limesaft, salt og peber sammen. Stil det tildækket i køleskabet i ca. 10 min.
2. Rist kernerne i en pande ved kraftig varme i ca. 1 min. under omrøring. Rist i yderligere ca. 2 min. ved jævn varme, stadig under omrøring. Hæld kernerne i en skål.
3. Skær blomkålen i tynde skiver (brug eventuelt et mandolinjern). Anret blomkålsskiverne i et stort fad, og mariner dem i flødedressingen.
4. Drys med blåbær, limeskal, koriander og græskarkerner.

Tips og tricks
Brug broccoli som et alternativ til blomkålen for at give lidt mere farve til salaten.