
Champignontærte
Sprængfyldt med smag – vores champignontærte byder på masser af fyldige smagsnuancer og en lækker sprød bund. Kombinationen af karamelliserede løg, jordagtige champignoner og ostefyld skaber en blød og rund smagsoplevelse, der gør tærten perfekt til en sommerfest eller en afslappet skovtur.
Ingredienser
Dej:- 100 g koldt smør
- 150 g hvedemel
- 50 g revet cheddar- og maasdammerost
- ½ tsk groft salt
- 25 g smør
- ½ tsk karry
- 2 grofthakkede løg
- 425 g champignoner i tynde skiver
- 2 æg
- 2 dl mælk
- 50 g revet cheddar- og maasdammerost
- 1 lille knust fed hvidløg
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet Peber
- 300 g blandede salatblade
Tilberedelse
Dej:1. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melet med fingrene.
2. Tilsæt ost og salt, og saml hurtigt dejen.
3. Tryk dejen ud i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter).
4. Lad dejen gå halvt op ad formens sider. Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time eller natten over.
4. Prik bunden med en gaffel, og forbag den midt i ovnen i ca. 12 min. ved 200 °C (traditionel ovn).
5. Smelt smørret i en gryde, tilsæt karry, og lad det bruse af.
6. Svits løgene heri i ca. 1 min. Tilsæt champignonerne, og svits dem i ca. 6 min., indtil al væden er væk.
Tærtefyld:7. Hæld fyldet i den forbagte bund.
8. Pisk æggene sammen med mælken. Tilsæt derefter resten af ingredienserne.
9. Hæld æggeblandingen over grøntsagerne, og bag tærten midt i ovnen i ca. 40 min. ved 200 °C (traditionel ovn).
10. Server den lune tærte med en grøn salat.