
Andeburger med rødkålssalat og blåskimmelostdressing
And, mere and og ost – vores andeburger med rødkålssalat og blåskimmelostdressing tænder op for julestemningen. De kraftige asiatiske smage fra and og koriander går godt i spænd med den intense smag af blåskimmelost, den knasende kål og syrligheden fra appelsinerne. Så bliver det ikke meget bedre!
Ingredienser
Chilimarinade- 1 dl hvidvinseddike
- 85 g sukker
- 2 store finthakkede fed hvidløg
- 1 finthakket rød chilipeber
- 4 andelår
- 2 tsk groft salt
- 2 dl creme fraiche 30%
- 50 g Castello® Creamy Blue
- 2 tsk finthakket appelsinskal
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet Peber
- 2 appelsiner
- 200 g fintsnittet rødkål
- 30 g grofthakkede tørrede tranebær
- 2 dl korianderblade
- 2 spsk friskpresset appelsinjuice
- 4 store burgerboller
Tilberedelse
Chilimarinade1. Chilimarinade: Bring eddike, sukker, hvidløg og chili i kog i en tykbundet gryde. Kog blandingen ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Stil marinaden til side.
2. Gnid andelårene med salt, og læg 2 af dem med skindsiden nedad i en stor tykbundet gryde (egnet til at gå i ovnen).
3. Skru op for varmen, og steg andelårene i deres eget fedt i ca. 6 min. ved jævn varme. Vend lårene og steg dem, stadig ved jævn varme, i ca. 3 min. Tag herefter lårene op. Gentag med de 2 sidste lår.
4. Læg de 2 første lår tilbage i gryden, og hæld chilimarinaden over alle 4 lår. Tildæk gryden, og steg andelårene færdig midt i ovnen i ca. 2 timer ved 165 °C (traditionel ovn).
Blåskimmelostdressing5. Blåskimmelostdressing: Pisk cremefraichen med Castello® Creamy Blue i ca. 1 min. Tilsæt appelsinskal, salt og peber, og smag til.
Rødkålssalat6. Rødkålssalat: Skær skallen og den hvide hinde af appelsinerne – følg frugtens form. Skær langs appelsinbådenes hinder, så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med – gem saften. Vend appelsinfileter, appelsinsaft, rødkål, tranebær og korianderblade sammen.
7. Lun burgerbollerne, og flæk dem.
8. Pluk kødet fra de lune lår, og vend det sammen med 4 spsk. af chilimarinaden fra gryden.
9. Fordel blåskimmelostdressingen på burgerbollernes over- og underdel, og læg brødet sammen om kød og rødkålssalat. Server straks.

Tips og tricks
Egner sig også godt til den alternative julefrokost, eller til at få brugt resterne efter juleaften. For en hurtigere, men også meget lækker version kan man bruge confit de canard fra dåse.